Brenderup Indslev Kirke
Brenderup Kirke
Brenderup Kirke
Indslev Kirke
Indslev Kirke
 
 
 
   
 
 
 

Arrangementer

 

 

 

Tilbage til liste

Torsdag 5. december 2019

Julekoncert i Brenderup kirke med Lasse og Mathilde

Gennem årene har Lasse & Mathilde med charme og intenst nærvær givet fantastiske oplevelser til deres publikum. Netop kirkekoncerterne er højt værdsat af dem begge, da kirkens rum giver en særlig mulighed for fordybelse, nærhed og ro. Duoens mange års erfaring og mange albums indeholder et stort katalog af årstids- og højtids-musik. De bruger selv udtrykket: ”Tekster med højt til loftet”. Derudover har Mathilde indspillet et album med julesalmer, ligesom hun har indspillet to albums med sange og salmer fra Højskolesangbogen, så den danske sangskat er rigt repræsenteret i Lasse & Mathildes repertoire. Duoen Lasse & Mathilde så dagens lys i 1975, da Lasse Helner havde sat musik til Tove Ditlevsens ”Pigesind”. Valget af sangerinde faldt på Mathilde Bondo, og dermed var den nu anerkendte og legendariske duo etableret. Det er siden blevet til rigtig meget god, dansk musik med tekster til eftertanke og mange folkelige ”ørehængere”. Lasse & Mathilde har også komponeret og skrevet en lang række tekster til andre kunstnere. Man kommer rundt i følelsesregisteret under en koncert med Lasse & Mathilde. Smil og alvor serveret professionelt og musikalsk - så der er noget at glæde sig til.

 
 
Uptime-IT ApS
    Brenderup Kirke   |   Indslev kirke    Login